Jens Galschiøt og Kristeligt Dagblad tager fejl.

Kommentar i Kristeligt Dagblad d 8 september 2018:

I Kristeligt Dagblad d. 7 september påstår kunstneren Jens Galschiøt, at hvis man som kunstner har bopæl udenfor det københavnske område, har man svært ved at få støtte fra Statens Kunstfond. Det er lodret forkert. Sagen er, at det forholder sig lige omvendt. Hvis man er kunstner og bor f.eks. i Vendsyssel har man procentvist langt større chancer for at få støtte fra Statens Kunstfond, end hvis man bor i København, og med de to nye regionale kunstfonde, som kulturministeren netop har lanceret, er kunstnere fra hovedstadsområdet ligefrem udelukket fra at søge.

I Kristeligt Dagblads artikel påstås det også, at ”der i dag er et kunstparnas og en kunstfond, der er nærmest selvsupplerende, fordi de skiftes til at sidde i udvalget og vælge hinanden,” og udtrykket ”Tordenskjolds soldater” bliver bragt på bane, men uden noget konkret. Der nævnes ingen eksempler og ingen navne. Sandsynligvis af den årsag, at der ikke er noget at komme efter. Som medlem af repræsentantskabet for Dansk Forfatterforening har jeg i en årrække været med til at udpege de kunstfaglige udvalg, og hvad de to litterære udvalg angår, har vi haft stillingsopslag i fagpressen som alle interesserede har kunnet søge ind på. Vi har nedsat et udpegningsudvalg udenfor repræsentantskabets rækker, og vi har fremlagt de udvalgte kandidater til godkendelse i repræsentantskabet under hensyntagen til både genremæssig bredde, geografisk spredning og kønspolitisk balance.

Statens kunstfond kritiseres også for, at den kun støtter kunst inden for ”de vante cirkler” i kulturlivet, men igen uden eksempler. Hvad litteraturen angår, støtter Statens Kunstfond skønlitteratur for voksne, såvel som faglitteratur, illustrationer, oversættelser og litteratur for børn og unge, og de sidstnævnte kategorier befinder sig i høj grad udenfor de vante cirkler. Nogle skønlitterære forfattere mener, at kunstfonden kun skal støtte de genrer, de selv skriver i, og det har de skrevet meget om. Andre er blevet krænkede over at få afslag, og så har de hamret løs på kunstfonden og beskyldt den for at mangle sans for kvalitet, men det hele er sket uden respekt for fakta, og det er ærgerligt, for alle oplysninger om kunstfondens virke er frit tilgængelige, men vi lever åbenbat ikke i kendsgerningernes tidsalder.

Man kan undre sig over, at Kristeligt Dagblad, der har ry for at være en seriøs avis, lægger spalteplads til så løse og direkte forkerte påstande.