Fodtur i barndommens land.

Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor. Gyldendal. 168 sider. 199 kr.

5 stjerner.

 

Egon Clausen er født i Hemmet mellem Varde og Ringkøbing Fjord i 1940. Året før blev den private jernbane mellem Nr. Nebel og Tarm, der forbandt Hemmet med omverdenen, nedlagt. Nu følger han den gamle banelinjes spor gennem landskabet, taler med folk undervejs og beretter om stort og småt - både historisk og nutidigt. Formålet er at finde ud af, hvad der egentlig er sket i dette anonyme landskab, hvor der efter gængs opfattelse intet er sket. Og så viser det sig, jo længere han går, og jo dybere han graver, at der faktisk er sket slet ikke så lidt.

Man kan med lidt store ord sige, at egnen er et eksempel på, hvorledes det moderne Danmark er blevet formet, bl.a. med afvanding og senere "genopretning" af fortidens "synder", der måske alligevel ikke var så slemme, når det kommer til stykket, så at "genopretningen" måske skaber noget, der er endnu værre end det, den skulle råde bod på. Ikke mindst når udefrakommende "eksperter" trækker deres patentløsninger ned over folk, der har levet i og kendt landet i generationer - men hvis erfaringer ingen interesserer sig for. Her har nøjsomme mennesker ved hårdt slid fravristet en ofte karrig jord det udbytte, som skabte livsgrundlaget for deres familie. Men nu er de små husmandssteder og familiebrug erstattet af nogle få svine- og kvæggårde med titusindvis af dyr. Mejeri og brugsforening, andelsbevægelse og landsbyskole, jernbanestation og det lille lokale hotel eksisterer ikke mere. Og de gamle administrationscentre Nr. Nebel og Tarm er blevet udkantbyer i nye storkommuner.

Egon Clausen, der selv er opvokset i Indre Mission og derfor har det indre kendskab, som redder ham fra overfladisk fordømmelse, fortæller om denne bevægelse, der stod stærkt på egnen for et halvt århundrede siden, og den betydning missionen sammen med

afholdsbevægelsen havde som en karakterskabende og mobiliserende kraft både åndeligt og legemligt. Det hører normalt ikke til god tone at omtale Indre Mission positivt. Det er godt, at nogen har modet.

Man kunne kalde bogen en forfaldsskildring. Meget af det, som formede egnen og dens mennesker, er borte. Men der er også kommet nyt og positivt til, hvis man ser ordentlig efter. Lokale virksomheder er nedlagt, og mange af beboerne arbejder i større byer, men det er vel i sig selv ikke negativt. Ikke alt det nye er så skidt, som det ved første øjekast kan se ud.

 

17/4-2010.