Offentliggjort 17.04.10 kl. 03:00
Egon Clausen gør
en lille del af det usynlige Danmark synligt.
Hjemstavnslitteratur
Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor
168 sider, 199 kr.
Gyldendal
Er udkommet
Det
er en vigtig, nødvendig, smuk og lidt melankolsk bog, som Egon Clausen har
skrevet. Den er et vigtigt bidrag til det, som vi kalder Heimat-litteratur.
Hjemstavnen genopdages i disse år. Den er et nødvendig
bidrag til, hvad der skal ske med den del af Vestjylland, der ligger mellem
Nørre Nebel og Tarm: Udkantsdanmark eller den ”rådne
banan”. Alle Venstrepolitikere skulle læse den.
Den er et forsvar for det jyske. Den vil fjerne de fordomme, som endnu er der.
Den vigtigste fordom, som Egon Clausen fjerner, er den om Indre Mission. IM
løftede folk ud af ”deres jævne hverdag” og fik dem til at tale om andet end
trivialiteter. Bogen er skrevet smukt og varmt. Den er melankolsk. Den handler
også om den aldrende Clausen, der fra storbyen vender tilbage til barndommens
land. Egon Clausen tør næsten ikke sige det, men hans mål har været at ”beånde”
stedet. Det er lykkedes.
Bogen
bygger på et genialt koncept. Egon Clausen har forsøgt at vandre ad den
jernbane mellem Nørre Nebel og Tarm, der blev nedlagt i 1940. Han har vandret i
fire årstider, så vi får det vekslende landskab med.
Han indleder om sommeren og slutter om foråret. Tarm var vinteren, men foråret
opleves i ådalen.
Han besøger forskellige landsbyer på sin vej. Disse landsbyer får dermed en
historie. Han taler med folk på egnen, og han fortæller om de konflikter, der
er og har været mellem naturbevaring og fremskridt. Hvad skal det ende med?
Skal Vestjylland ende som et turistområde med naturen som kulisse, eller skal
der fremskridt til?
Det spændende er, at
Egon Clausen hele tiden er på nippet til at se de gamle dage som bedre end
nutiden, men han holder sig tilbage, for han er overbevist modernist. Var det
nu i orden at lægge Skjern Å i ”lænker”? spørger han.
Mennesket skal beherske naturen, mente de gamle jo også. Har denne tænkning en
”åndelig” begrænsning? Men den genoprettede Skjern Å har ikke lukket tusinder
af turister til egnen. Det er endt med en krig mellem landbruget og Skov- og
Naturstyrelsen.
Har Egon Clausen et bud på fremtiden? Ja, men det er, som om han ikke helt tror
på det: oplevelsesøkonomi. Det ironiske er, at han med denne bog har bidraget
lidt til turismen. Jeg fik nemlig stor lyst til at besøge Nørre Nebel, Obling, Sønder Vium og Kyvling.
Hver plet har fået stemmer. En lille del af det usynlige Danmark er blevet
synligt.